|
Trods sammenslutningernes vanskelige vilkår og Den Fries
usikre økonomiske rammer glæder Koloristerne sig til
at kunne udstille for 77. gang – med støtte fra Augustinus
Fonden, Kunstrådet, Toyota Fonden og L.F. Foghts Fond.
23 Kolorister er med i år og har inviteret to gæster:
den polske væver Wlodzimierz Cygan, som for mange år
siden – i 1994 – også var gæst på Koloristerne.
Det bliver spændende endnu en gang at se hans imponerende
billedtæpper vævet med en helt særlig teknik – heriblandt
en stor cirkelvævning i brunt og sort.
Simon Grimm er derimod et nyt bekendskab for Koloristernes publikum.
Værker som ”Leaving it all behind #2 – What
a Party” – en blanding af oliemaleri og collage virker
forfriskende med de muntre orange farvefelter.
Ligeså livlige,
men med et mere bidende præg virker Niels Reumerts malerier,
som sammensætter på farverig bund diverse symboler
og eksotiske dyr inspireret af oldtidsskulpturer.
Søren
Ankarfeldt har brugt sin farfars ”evighedsmaskine” (et
cykelhjul på en fod) for at skabe en serie malemaskine-malede
malerier og objekter. Ved hjælp af redskaber tilpasset formålet
bestemmes former og farver, samt linielængde og –retning.
”Det Onde” har Inge Lise Westman kaldet en skulptur
bestående af et bur lavet af jerntråd, som holder en
kæmpe puppe indespærret. Helt befriende ved siden af
virker Jens Peter Helge Hansens virvar af små dyr og insekter,
som bevæger sig frit på en lys baggrund.
Ondskaben,
her uretfærdigheden - forholdet mellem den straffende og
den straffede – er ligeledes hovedtemaet for Eli Benvenistes
installation, som består af tegninger på ovaler og
cirkleformede sorte akrylplader, som er placeret på væggen.
Hver figur på sin acrylplade afspejler en del af rummet,
den er udstillet i.
For Helle Thorborg et det rejseindtryk – en rejse til Damaskus – som
har været ingangsættende for en serie fascinerende
skildringer af bl.a. basaren med de i skørter og sjaler
indhyllede kvinder, med de farverige sammensætninger af tæpper
og stoffer, samt de overdådige kurver af friske frugter i
alle mulige farver.
Mange andre værker af de øvrige Kolorister kan opleves
på Den Frie: malerier af Svend Danielsen, J. P. Groth-Jensen,
Jørgen Teik Hansen, Ole Heerup, Peter Hentze, Ingvald Holmefjord,
Leif Lage og Pia Schutzmann. Skulpturer af Finn Nielsen, Lisbeth
Nielsen, Kurt Tegtmeier og Ejgil Westergaard. Akvareller af Martin
Berge. Grafik af Anne-Birthe Hove og Toni Larsen, samt billedtæpper
af Koloristernes formand Nanna Hertoft.
Til minde om billedhuggeren Sigrid Lütken, som døde
i marts 2008, arrangeres en mindre ophængning bestående
af keramikrelieffer.
Koloristerne har også skulle sige farvel
til Hugo Arne Buch, som døde den 16. november 2008. Han
vil blive mindet ved Koloristernes næste udstilling i 2010.
Torsdag den 15. januar kl. 19.30 forevises SILENT
MACHINES – en
forestilling med elektronisk musik og sang med visuals.
Søndag den 18. januar kl. 15.30 holder Koloristerne den årlige
lodtrækning for Koloristernes passive medlemmer med chancen
for at vinde et pengebeløb til køb på udstillingen
eller værker skænket af kunstnerne. Det er ikke for
sent at melde sig som passivt medlem! Læs mere under Medlemskab
|