Dette er 2. del af en artikel. Første del kan læses her.
Når man på den måde skaber fra sit eget hjerte uden at lefle for andre, så må man jo som kunstner se, hvad omverdenen synes om det pågældende udtryk. Om det er lort, kitsch eller noget derimellem. Men et er sikkert, hvis man som kunstner fraviger sit ægte udtryk for at tilpasse sig publikum, den offentlige mening, tidens trend eller hvad der sælger godt, så sælger man sin sjæl, og kunsten tager skade. Van Gogh overgav sig helt til sin kunst, selv om hans udtryk var helt ude af samtidens smag. Der var mange, som syntes, han skulle male i en anden stil, men han rokkede sig ikke.
Hvad siger kronikøren
Kronikøren har i sin artikel meget ringe tanker om Michael Kviums udstilling. På sin vis kunne jeg godt give ham ret, da han er umådelig hæslig i sit udtryk. Og alligevel har jeg dyb respekt for Michael Kvium som kunstner. Han kan sit kram. Personligt vil jeg meget nødigt have en af hans mandslinge hængende i min stue, da hans motiver slet ikke taler til mig. Men er det, hvad han har en indre trang til at udtrykke, så er det den kunst, han må skabe, og der er ikke andre, der kan komme og kræve af ham, at han skal lave noget andet.
De to skribenter, hvor den ene skriver om kunsten som kejserens nye klær, den anden at al kunst, der ikke udtrykker samtidens ulidelighed, er kitsch, er ikke selv billedkunstnere. De er beskuere og har al mulig ret til at vælge, hvad de vil se på, men de kan aldrig pålægge samtidskunstnerne en bestemt måde at udtrykke sig på. Det hører fortiden til, hvor kirken eller staten kunne udstikke retningslinjer for kunsten.
Frie rammer for kunsten
Heldigvis er der i dag fuldstændig frie rammer for kunsterne, og der er også frit valg for beskuerne, hvad de vil eje eller se på. Lort, kitsch eller noget midt imellem.
Og kunsten er også sat fri, for aldrig har så mange malet som i vores tid og kalder sig kunstnere, som ikke er en beskyttet titel. Der bliver frembragt malerier af større eller mindre kvalitet, og diskussionen om, hvad kunst er, lever i bedste velgående.
Der er mange fastlåste meninger, og en af dem er, at man skal være uddannet på et kunstakademi eller godkendt af en jury til en censureret udstilling for at komme i betragtning som kunstner.
Køb af kunst og malerier
Men kigger vi os omkring, kan vi finde masser af god kunst af folk, som ikke er i denne bås. Tjek f.eks disse malerier, der vidner om en del kunnen, uden at kunstneren her har gået på akademiet. Og sådan er der masser af kvalitetskunst at finde, og det er en langt billigere måde at købe kunst, end hvis man går efter de anerkendte navne i kunstverdenen. Og den er ikke nødvendigvis dårligere.
Ligesom der er fastlåste meninger om, hvordan kunstnere skal være uddannet, så er der også en myte blandt køberne om, at man skal have forstand på kunst for at bevæge sig ud på kunstmarkedet. Det kan få mange til at undlade at gå ind på et fint galleri, eller i det hele taget overveje at anskaffe sig et originalt maleri.
Men selvom det kan være rart at vide noget om malerier, når man bevæger sig ud i et kunstkøb, så er det i bund og grund ikke forstanden, kunsten taler til, men hjertet.
Hvis man vil have lidt praktisk forstand at ruste sig med, så er der hjælp at hente her: Hvordan ved jeg, om et maleri er godt?