Er badeforhæng brugskunst?

Jeg ved faktisk ikke, hvordan du har det. Men jeg har det selv sådan, at jeg godt kan lide at give folk, jeg besøger gaver. Jeg ved godt, at det ikke altid er nødvendigt, men jeg er opdraget med, at man altid har en værtindegave med sig. Også selvom værtinden har sagt, at det er helt uformelt. Det synes du måske, er lidt mærkeligt. Og det er det også. Men dengang – i gamle dage – og hvor du var helt lille, så var det kutyme, at man gav værtindegaver. Og jeg har valgt at holde fast i den tradition. Også selvom de fleste vil sige, at det kan virke lidt stift og formelt. Og jeg lægger altid et lille kort ved. Sådan et der siger ”Tak for invitationen” eller ”Tillykke”.

Værtindegave

På lørdag skal vi til middag hos en af min mands kollegaer. Jeg har mødt ham før, men ikke hans hustru. Så, jeg skal have fundet en lille værtindegave, vi kan give hende. Jeg har spurgt min mand, om han har nogen idé om stilen hjemme hos parret, vi skal besøge. Det har han selvfølgelig ikke, men hvis han skal dømme efter sin kollegas tøjstil, så er det et helt almindeligt par, der godt kan lide godt design i forholdsvis neutrale farver. Ligesom de fleste andre danskere. Tjah, den information hjælper mig ikke så meget. Og dog – en lille smule. Jeg kan regne ud, at det nok ikke vil være populært, hvis jeg køber en farverig plakat. Jeg har ellers set nogle flotte nogle nede hos boghandleren forleden dag.

Brugskunst måske

Hvad så med et stykke brugskunst? Måske en lille krukke eller et lille fad? Man kan jo få så mange fine ting inde hos isenkræmmeren. Jeg kan vel få sat et byttemærke på indpakningen, så hvis de ikke bryder sig om den genstand, jeg køber, kan de bare bytte den. Jeg synes, det er en god idé med en lille ting til deres bolig. Selv kan jeg virkeligt godt lide at få små pynteting til min stue. Jeg kan lide at kigge på dem, og har faktisk ikke noget imod at skulle støve dem af. Alligevel er jeg lidt i tvivl. Måske er det ’for meget’ at give dem en ting til boligen.

Måske et badeforhæng?

Virker det ikke lidt anmassende? Er det helt ude i skoven at give dem et lækkert badeforhæng måske? Jeg overvejer, om jeg skal købe en bog til dem. Måske om haver og planter. Jeg ved, de bor i et hus og har en stor have. Min mand har tit fortalt om, at hans kollega altid snakker om tiden, han har brugt i sin have i løbet af weekenden. Så det ville da være en nyttig, lille gave. Men måske også lidt risikable. Manden ved åbenbart meget om at holde en have og om at dyrke sine egne grøntsager.

Grøntsager? Frugt? Jeg kommer i tanke om, at jeg forleden lavede min egen marmelade. Med figener, som jeg havde fundet billigt på torvet. Den er god. Sådan et lille glas marmelade er da en dejlig lille ting at få. Ja, jeg tror, det må blive sådan et glas. Pakket pænt ind og med et lille, fint bånd på.