Et godt skolevalg

Altså, der er nogle forældre, der lever i fortiden. De har slet ikke føling med, at unge mennesker i dag er meget mere modne og selvbevidste end de selv var i deres alder. Ja, jeg taler om de unge, der går i 9. og 10.klasse i dag. De taler jo om politik. Miljø. Klimaforandringer. Og de ved meget, om det de taler om. Hvorfor lytter deres forældre så ikke til dem, når de kommer hjem fra skole og siger, at de egentlig gerne vil have et ophold på en efterskole. Eventuelt gå i 10. klasse på efterskole her? Nej de bliver næsten skubbet væk. De får en bemærkning om, at efterskoler er for dem, der ikke kan opføre sig ordentligt eller ikke kan følge med i skolen. Hvad er det dog for noget sludder, og hvad der det for nogle frygtelige fordomme, som sådan en bemærkning afslører?

Moderne efterskoler

I dag går et ophold på en efterskole ikke ud på at korrigere opførsel – eller at terpe folkeskolens pensum til afgangsprøverne ind i hovederne på de unge. Nej, de fleste unge kan se fordelen ved at få en pause fra et skolesystem, der ofte har presset dem helt ud i de landskaber, hvor vi taler om stress og angst. De har selvbevidsthed nok til at sige, at de ikke er parate til at gå videre i uddannelsessystemet. Det er faktisk ret flot.

Nogle forældre er ombord

Nogle forældre forstår dog godt, hvad det er, de unge mennesker taler om. Måske havde de selv et ønske om at komme på en musikefterskole, da de var i deres børns alder. Blandt denne gruppe er der ret stor forståelse for behovet for at få tid til at afprøve andre ting, inden der skal vælges vej videre frem i livet. Om det handler om at spille fodbold dagen lang på en sportsefterskole, eller om det handler om at lære at designe, er ikke det væsentlige.

Det væsentlige ligger i, at det unge menneske selv tager ansvar for sit valg om at komme på Baaring efterskole på Fyn eller et andet sted i landet. Og så handler det naturligvis om, at det unge menneske skal have den nødvendige støtte, så opholdet på efterskolen kan blive en succes. Det handler ikke kun om pengene, der skal finansiere opholdet.

Unge lærer selvstændighed og social intelligens

Det handler også om, at forældrene forstår, at den unge person har et behov for at blive selvstændig og selv danne sine sociale relationer. Sådan face-to-face. Det handler om, at forældrene skal være parate til at kunne ’give slip’ på den unge, uden at pådutte dårlig samvittighed. (Især mødre kan have meget svært ved dette.) Og ja, det handler om at I, som forældre og barn, vokser ind i en ny fase, hvor et ungt menneske (et barn?) bliver til et selvstændigt, voksent menneske med forståelse for, hvad det vil sige at have et ansvar for sig selv – i en omverden, der består af mange forskellige individer med vidt forskellige holdninger og meninger.

Så: den der tanke om, at efterskoler er for de dumme og umulige, er totalt forkert. Den tanke skal du glemme alt om.