Nu kan vi jo ikke helt vide, hvad du sælger. Alligevel vi gerne give dig nogle gode råd – generelt om emballage – og om, hvordan du kan give dine kunder en god oplevelse, når de skal pakke produktet, de har købt, ud. Det vigtigste, når det handler om emballagen, er, at du selv synes, at det er god og flot emballage. Og der er mange små tricks, som du kan bruge, så emballagen bliver flot. Mere om det senere.
Bæredygtighed
En af de vigtigste ting, som du skal tænke på, er, at det skal absolut være miljøvenlig og bæredygtig emballage. Det er nemlig noget, der ligger kunderne på sinde. De vil helst ikke smide miljøfarlig emballage ud. Så, nummer ét på din liste er: Miljøvenlighed. Og det handler altså ikke kun om emballage til forsendelse. Du kan finde gavepapir, der er miljøvenligt. Så skal din kunde have en ekstra fin pakke, så skal du måske finde noget miljøvenligt gavepapir i et flot design. Du kan med garanti også finde en rigtig flot miljøvenlig æske, som nogle af de produkter, du sælger, kan ligge i. Det handler kun om, at du leder lidt efter den slags æsker. De er i øvrigt ikke så svære at finde. Ok, det er måske ikke æsker, du har brug for. Men måske er det paprør, der er behov for?
Miljøvenlige plakatrør
Dem kan du også finde i meget stabile og miljøvenlige udgaver – og til en rimelig billig pris. Du ved godt, at du kan få miljøvenlige runde paprør i mange forskellige længder – og du kan få dem runde, trekantede eller firkantede? Det håber vi da, at du ved. Paprør, som er miljøvenlige, er ikke mere skrøbelige end andre paprør. De kan sagtens beskytte et neonrør eller en plakat eller en anden aflang genstand – fx et skohorn – imod at blive bøjet. Det er jo formålet med paprøret. Har du behov for at sende bløde pakker – tekstiler eller modetøj – ja, så er løsningen, at du køber poser af genbrugsplast, der både er vandtætte og nemme at håndtere. Både for dig og modtageren.
Lidt mere kompliceret med bobleplast
Og ja, skal der et lille ekstra wauw ind i indpakningen, så kan du altid supplere paprøret eller æsken med en lille etikette, hvorpå du har fået trykt din besked til dine kunder om, at du gerne vil beskytte miljøet. Det behøver ikke at være de store armsving, du skal lave, for at du giver din kunde en god oplevelse, når de modtager varen fra dig. Det handler mere om, at du er konsekvent og holder ved. Og ved du hvad? Miljøvenlig emballage kan også bruges til at brande din shop med.
Nu spørger du så, om du så også kan få miljøvenlig bobleplast. Ja og nej. Det er sjældent, at du kan finde sådan et produkt. Det er jo lavet af plastik. Men du kan finde et andet produkt, der minder om bobleplast. Det fungerer på samme måde som bobleplast. Det er bare lavet af miljøvenligt papir. Det er der flere og flere butikker, der sælger skrøbelige varer, der er ved at få øjnene op for.