Kvinde i nød

Min lillesøster har problemer. Store problemer. For et halvt års tid siden giftede hun sig. Med den forkerte mand. Han virkede som et sødt og rart menneske, men det har vist sig, at han er en brutal voldsmand. Han slår hende. Jeg var inde og besøge hende i sidste uge. Sådan et uventet besøg. Jeg var alligevel i det område, hvor hun bor inde i København, og tænkte, at jeg ville ringe på hendes dør og få en kop kaffe. Jeg vidste, at hun ikke arbejder. Men jeg vidste ikke, hvorfor. Hun har altid sagt, at han tjener tilstrækkeligt, og at han foretrækker, at hun bliver derhjemme og passer på ham. Men nu tror jeg, at jeg ved, hvorfor hun ikke arbejder.

Den var gal

Da jeg ringede på, blev der ikke svaret sådan lige med det samme. Jeg tænkte, at hun måske var på indkøb, så jeg gik en tur i en halv times tid. Derefter ringede jeg på igen. Hun svarede med et svagt ”Ja?” Jeg kunne ligesom høre gråd i stemmen. Jeg fortalte, at det var mig og spurgte, om jeg måtte komme op og få en kop kaffe. Hun svarede ikke. Hun åbnede bare døren, så jeg gik indenfor. Oppe i deres lejlighed kunne jeg se, at hun havde grædt. Jeg kunne også se et blåt øje. Jeg spurgte hende om, hvad der var sket. Hun sagde ikke noget. Brød bare sammen og græd og græd.

Stille snak over kaffe

Jeg gik ud i deres køkken og lavede kaffe. Ganske langsom begyndte hun at tale om, hvad der var sket. Og jeg blev mere og mere chokeret over at høre om, at hendes mand slår hende. Ikke hver dag. Men ofte. Jeg forsøgte at spørge hende om, hvorfor han slår hende, men hun kunne ikke forklare det. Hun ved det simpelthen ikke. Hun ved bare, at han – efter at have slået hende – beder hende om at tilgive ham. Hun er forelsket i ham, så hun tilgiver ham og tror på, at han ikke vil slå hende mere. Men sådan har det været i de sidste 3 måneder. Jeg fatter ikke, hvordan hun holder det ud. Et er at være forelsket. Noget andet er det at blive slået. Jeg sagde til hende, at hun må væk fra den mand. Det holder ikke. Han slår hende sønder og sammen en dag.

Afsted på kvindehjem NU

Hun fortalte mig, at hun godt vidste, at hun har gjort en fejl ved at gifte sig med ham, og at hun vil skilles, men hun aner ikke sine levende råd om, hvad hun kan gøre. Derfor ringede jeg til et kvindehjem i København, som jeg har hørt om. Jeg forklarede dem, at min søster er blevet slået, og fik at vide, at vi skulle pakke det mest nødvendige til hende og huske hendes papirer. Vi kunne komme med det samme. Jeg fik hende til at tage tøj på, og jeg ringede efter en taxa. Vi kørte ind til kvindehjemmet, som ligger inde i centrum. Her fik hun et værelse, som hun kan bo på. De vil hjælpe hende med juridisk bistand, skilsmisse og med at finde et job (ⓘ), så hun kan leve selvstændigt.