Skattetryk og overførselsindkomst

I den offentlige debat tales der ofte om ’det rekordhøje skattetryk’, der kendetegner dansk økonomi. Problemet ifølge nogle økonomer og politikere skulle angiveligt være det, at et for højt skattetryk griber forstyrrende ind i incitamentsstrukturen på arbejdsmarkedet. I denne teori eksisterer arbejdsløshed ikke, fordi den er frivillig. Der er dog tale om en teori, der langtfra kan hente en entydig bekræftelse i den empiriske forskning.

Laffer kurven

Ondsindede tunger ville kalde denne kurve for en ’servietteori’, fordi den amerikanske økonom Arthur Laffer angiveligt skulle have kradset modellen ned på en papirserviet i sin frokostpause.

Ved en beskatningsprocent på nul giver det sig selv, at der ikke er beskattet, og at der derfor heller ikke er et provenu (indtægt). Er skatteprocenten imidlertid 100 (hvor kurven skærer førsteaksen) hentes forklaringen ved at al indkomst afleveres til ’skattefar’. Hvis man forudsætter, at vi kun går på arbejde for at tjene penge, hvilket er en sandhed med modifikationer, vil der ikke være en tilskyndelse til at udbyde sin arbejdskraft. Langs med kurven op til maksimum øges provenuet til stadighed med en øget skatteprocent. Herefter aftager den igen fordi skattetrykket er blevet for højt.

Arbejdsudbuddet

I den økonomiske teori forudsætter man at kurven for arbejdsudbuddet er bagoverbøjet. Der udbydes arbejde så længe at nytten ved at arbejde er større end nytten ved at holde fri. Dette ses frem til punktet, hvor kurven aftager og begynder at bøje bagover. Herefter efterspørger man sin arbejdskraft til egen anvendelse, hvilket kan indebære, at man holder fri. Fritidens nytte er større forbrugets nytte. Før maksimum siges det, at substitutionsvirkningen er kraftigst, det kan betale sig at erstatte fritid med øget arbejde. Man øger sit arbejdsudbud langs førsteaksen fra origo. Hvis indkomstvirkningen (efter maksimum) er kraftigst har ’man råd til’ at holde fri altså udbydes der mindre arbejde ind mod origo.

Skatterne

Skatterne har en substitutionsvirkning, der reducerer arbejdsudbuddet som den disponible løn falder (lønnen efter skat). Indkomstvirkningen øger derimod arbejdsudbuddet, når man bevæger sig nedad langs kurven. Ved meget høje skattetryk er substitutionsvirkningen så kraftigt at der udbydes mindre arbejde eller der ’arbejdes sort’.

Hvis man ser på overførselsindkomsternes størrelse kan disse ifølge denne teori blive så høje at det bedre kan betale sig at holde fri og udbyde mindre arbejde. I den politiske debat tales der en del om ’Dovne Robert’ og kontanthjælpsmodtageren Carina – der skulle ligefrem være en såkaldt Carina-effekt, fordi indkomstvirkningen af kontanthjælpen skulle gøre det unødvendigt at arbejde.

Kilde: TRYGT.DK

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *