Til psykoterapeut

Da jeg for nogle år siden blev kastet ud i dyb sorg og dermed også følgende ensomhed, troede alle, at jeg ved at blive skør. For det første talte jeg meget om den fysiske smerte, der fulgte med sorgen. For det andet talte jeg om mig selv hele tiden. (Og det gør jeg til en vis grad stadigvæk). Jeg kom igennem den værste sorg, smerten fortog sig. Ganske langsomt. Tabet af min mand blev til et sødt og kærligt minde om ham. Mine venner forstod det ikke helt, selvom de prøvede. Jeg fik en følelse af, at de forlod mig. Muligvis er det forståeligt. Det er svært at placere et menneske, man altid har kendt som værende i et godt forhold, og så se, at det forhold ikke eksisterer længere.

Omgangskredsen

Min sociale omgangskreds blev meget mindre. Det er der ikke tvivl om. Hvor skal man placere en ung enke ved bordet til den der festmiddag? Det er ikke nemt for nogen. Heller ikke vennerne, som har mange andre ting, de har til fælles: Deres egne forhold, eventuelt også deres børn, og deres aktiviteter. Og jeg siger dig, det er ikke sjovt at føle, at man bliver inviteret til en fest, fordi værterne synes, at de har pligt til det. Ud over sorgen var der så mange ting, som jeg skulle tage hånd om: Bisættelsen, min nye økonomi og i det hele taget: Jeg skulle lære at leve alene. Det tager tid, og det kan gøre meget ondt. I mange tilfælde, så kan det være så uoverskuelig en proces, at man fuldkommen mister sig selv.

Anbefalet en psykoterapeut

Jeg havde dog en rigtig god ven. Han sagde til mig, at jeg skulle prøve at få professionel hjælp. Han kunne godt se, at jeg kæmpede mod en masse. Og han overbeviste mig, at jeg skulle se en psykoterapeut i København, som han kender. Efter at have fået nogenlunde styr på min økonomi, og efter at jeg var flyttet til en mindre (og billigere) bolig, begyndte jeg så at tale med min ven om psykoterapi.

Han fortalte, at han selv har været i psykoterapi. Egentlig ikke fordi han var syg eller i sorg, men fordi han bare følte, at han blev mere og mere indelukket. Han havde fundet en terapeut, som han gerne ville anbefale, at jeg talte med. Der gik lidt tid. Så besluttede jeg en dag, at jeg ville ringe til terapeuten. Jeg fik fat i hende – hun arbejder her https://healthyyou.dk. Og jeg fik en tid til en samtale.

De samtaler, som jeg har haft med hende, har hjulpet mig meget til at komme videre med mit eget liv. De har hjulpet mig til at acceptere og tro på, at jeg er ok. De har hjulpet mig til at få styr på mit sociale liv igen. Det er nemlig lige så stille ved at udvide sig igen. Jeg har fået nye venner, som jeg ser ofte. Vi har det sjovt sammen. Måske fordi de kun kender mig, som den, jeg er, og ikke som den ene del af et par.