Jeg savner min søn. Han startede på en efterskole her efter sommerferien. Han havde længe gået og talt om, at han gerne ville ud af skolen og lave noget andet. Men da han endnu ikke har afsluttet 9. klasse, så rådede hans klasselærer os til at sende ham på efterskole.

Først imod

Til at begynde med var han meget imod idéen. Han mente, at efterskoler er for de elever, der ikke kan noget andet. Nu er min søn faktisk en ret klog dreng, måske for klog. Han har i hvert fald aldrig fået dårlige karakterer eller haft svært ved at følge med i timerne. Han var faktisk aldrig brugt lang tid på lektielæsning eller haft svært ved at koncentrere sig. Han har dog ofte sagt, at han keder sig. Han mente, at det ville være meget bedre for ham at komme ud og arbejde. Få noget at lave og tjene nogle penge. Vi diskuterede meget, hvad vi skulle gøre. Han var ret overbevist om, at han ville få det bedre, hvis han kunne komme til at lave noget fornuftigt. Men når vi så spurgte ham om, hvad noget fornuftigt er, så kunne han ikke helt svare på det. Der kom nogle løse svar om at blive elinstallatør eller murer.

Ikek parat til læreplads

Vi kunne godt høre, at han ikke var parat til at komme i lære. Eller ud i ledighed. Så vi satte os ned og begyndte at trevle hele internettet op for, hvad der findes af efterskoler. Vi havde jo fået at vide, at efterskoler ikke er for dem, der ikke kan noget. Efterskoler er for dem, der trænger til en pause fra folkeskolen eller for dem, der bare vil bruge tiden fornuftigt, imens de tænker sig om.

Efterskole med musik som fag

Vi fandt en musikefterskole, som også har mange andre linjefag. De fokuserer meget på de kreative fag, som fx musik og skuespil, men de har også på fag, hvor eleverne kan bruge deres krop fysisk. Vi tænkte, at det måske lige var det, vores dreng havde brug for. At få lov til at brænde noget af al den overskydende energi han har i sig af. Og så samtidigt lære noget om, hvad der sker med kroppen, når man træner den. Vi fik sendt vores dreng afsted. Det var virkeligt med et tungt hjerte, at vi kørte ham hen til skolen. Han skal jo bo der. Han var heller ikke helt tryg ved situationen. Men jeg lover dig. Der gik ikke ret mange dage, så fik vi en telefonopringning fra ham, hvor han talte om, hvor kanongodt det er.

Han havde allerede fået et par rigtigt gode venner. Og undervisningen i dansk og fysik var slet ikke så kedelig som han havde troet. Han fortalte også, at han allerede kan se, at han er ved at udvikle muskler. Den fysiske træning gør godt for ham. Han talte faktisk også om, at han skal til at udvikle sit eget træningsprogram. Det kunne måske være en af de ting, han gerne vil være i fremtiden: Personlig træner for folk, der gerne vil være i god form.